Flad numse, rund mave – eller er det omvendt…? Og betyder det i virkeligheden så meget. For mig: nogle dage, ja – andre dage, nej.

Ville virkelig ønske, at jeg kunne sige, at jeg var glad for min krop, som den er. Men det er ikke tilfældet. Jo, jeg er utilfreds med dellerne og de ekstra kilo, men mest af alt er jeg utilfreds med og skuffet over, at være fanget i en “dårlig” krop. En krop med fejl og mangler i stellet. Min diskusprolaps og tilhørende iskias problemer er dog lidt en skavank sammenlignet med andre sygdomme. Den er ikke kronisk (i mit tilfælde) og ej heller dødelig. Men min diskusprolaps og iskiassmerter kan, og har det været, invaliderende. Det er dog heldigvis ikke tilfældet længere. Selvom jeg stadig kæmper med følelses forstyrrelser i mit venstre ben og fod. Og jo, der er stadig dage, hvor min krop og jeg ikke er enige om, hvad der er en acceptabelt niveau for bevægelighed og smerter.

Men jeg er lettet. Helt vildt lettet. Lettet over at være kommet så langt. Lettet over at kunne gå (uden at halte) og sidde. Modsat når smerterne har været størst, kun at kunne kravle, ligge eller stå. At kunne sove om natten, uden at blive vækket at et ben der er gået i kramper og derfor vælte grædende ud af sengen. Så det går altså meget meget bedre. Jeg er bare vildt utålmodigt. Utålmodig efter at det skal gå helt væk.

Lige nu er den største udfordring at bygge muskler op igen og styrke min mave og ryg. At finde et passende niveau for min træning. Fordi både manglede træning og for meget træning kan mærkes – på godt og ondt. Der er ingen tvivl om at det kommer til at gøre ondt, før det gør godt. Og noget af smerten vil da også være god smerte, eller ømhed, fordi jeg har brugt min krop. Men til tider er det også fordi jeg har presset min krop mere end jeg burde. Jeg skal lige lære dens begrænsninger at kende i forhold til de udfordringer jeg giver den.

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om at anden prioriten er at smide de ekstra kilo, som jeg har taget på over de sidste to år. Lige omkring 7-8 kilo er det blevet til. Og de skal lægges til de 12-13 kilo jeg ellers har taget på over de sidste 10 år. Men min første prioritet er en sund og stærk krop. Mine deller er ærlig talt ikke det vigtigste i verden!

Billede af: Patricia Serna – Unsplash