Vi spiser en del kål herhjemme. Kål er billigt, godt og ikke mindst sundt. Grønkål er dog ikke på menuen så tit. Jeg syntes derfor, at jeg ville forsøge mig med en grov efterårs-/vintersalat med grønkål. Resultatet får du her – en frisk, sprød og mættende grønkålssalat med æbler, valnødder, granatæble og bulgur.

Salaten egner sig godt som tilbehør til kød. Servér for eksempel grønkålssalaten til frikadeller, medister eller skinke, eller blot som en frokostsalat i sig selv – hvilket jeg gjorde i dag. Du kan også servere salaten til andre lidt tungere vinteretter, og til middagen mortensaften eller juleaften. Variere eventuelt salaten ved at skifte bulgur ud med quinoa, speltkerner eller lignende.

Grønkålssalat med æbler

Grønkålssalat med æbler

Forb. tid 10 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 20 min
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 80 g grønkål
  • 1 dl bulgur grov
  • 1 æbler
  • ½ granatæble kerner heraf
  • 20 g valnødder

Sådan gør du
 

  • Start med at koge bulguren i 10-12 minutter eller efter pakkens instruktioner. Stilles herefter til side, så den kan køle af.
  • Vask grønkålen godt. Fjern stilken fra grønkålen og pluk eller snit bladene i mindre stykker. Slyng vandet fra i en salatslynge.
  • Skyl æblet og fjern kernehuset. Skær herefter i grove skiver.
  • Anret grønkål på tallerken, drys med bulgur, æbler, valnødder og granatæble. Server med en lækker dressing efter eget valg. Velbekomme!