Orientalsk risret er en opskrift med hakket oksekød, lækre grøntsager, krydret karry og masser af smag. Retten kan nemt varieres afhængig af hvilke grøntsager du har til rådighed. Har du ikke friske grøntsager liggende, så prøve med en grøntsagsblanding fra frost. Det fungerer super fint. Er der krydderier eller grøntsager som du er mindre glad for, så kan de nemt erstattes, og andre blandes i retten efter smag og behag. Ligesom der også kan skrues op eller ned for mængden af grøntsager.

Orientalsk risret med hakket oksekød

Orientalsk risret

Forb. tid 10 min
Tilb. tid 40 min
Samlet tid 50 min
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 g hakket oksekød
  • olie til stegning
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 tsk karry
  • 150 g majs
  • 150 g ærter
  • 1-2 peberfrugt gul og rød
  • 150 g gulerødder
  • 3 dl ris langkordnede- og vilde ris
  • 5 dl vand
  • 1 grøntsagsboullion
  • salt
  • peber friskkværnet

Sådan gør du
 

  • Pil og hak løg.
  • Varm olien op i en tykbundet gryde, og svits løg til de er gyldne.
  • Tilsæt karry og brænd den hurtigt af inden du tilsætter hakket oksekød og hvidløg. Lad kødet blive brunt sammen med løgblandingen inden du tilsætter de øvrige ingredienser.
  • Skær peberfrugter og gulerødder i mindre tern. Tilsæt alle grøntsagerne: majs, ærter, peberfrugt og gulerødder. Skru lidt ned for varmen og lad det simre i 10 minutter.
  • Kom bouillon, ris og vand i gryden, og lad retten simre i 20 minutter ved svag varme (eller som anvist på pakken - afhængig af hvilken type ris du bruger)
  • Tag gryden af varmen og lad den trække lidt. Smag til med salt og peber.