Denne lyne salat med bagte gulerødder og feta er virkelig et hit hos mig. Den har meget mere fylde og smag end en almindelig salat, og så mætter den godt – du behøver, efter min mening, ikke andet tilbehør til aftensmaden.

Opskriften er til 4 personer, men du kan nemt gang op og ned alt efter hvor mange personer du skal bruge til. Du kan også sagtens lave lidt ekstra, da den også fungere godt kold dagen efter.

Den lune salat er virkelig lækker til lyst kød og fisk. Og når ovnen alligevel er i gang kan du lige smide noget kylling eller fisk ind, og hele middagen er nemt klaret.

Jeg brugte babyleave salat, men du kan snildt bruge andre salater såsom rucola, grønkål eller anden mix salat. Jeg kan også anbefale at toppe salaten med ristede kerner f.eks. græskarkerner eller pinjekerner – eller begge. Samt en lækker sennepdressing eller en dressing af tahin. Velbekomme!

Lun salat med bagte gulerødder og feta

Lun salat med bagte gulerødder og feta

Forb. tid 10 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 40 min
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 700-800 g gulerødder
  • 1 spsk olie
  • salt
  • peber friskkværnet
  • 75 g babyleave salat (1 pose/bakke)
  • 100 g feta

Sådan gør du
 

  • Skyl og skrub gulerødderne. Skær enderne af og flæk dem på langs i halve eller kvarte. Vend dem i lidt olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag dem møre i 30 minutter ved 175 grader.
  • Skyl salaten og slyng den tør. Fordel den ud på et fad.
  • Lad de bagte gulerødderne køle lidt af, inden de anrettes oven på salaten. Smuldr fetaen ud over og server straks.