Vi var i haven i går. Den stod på lidt havearbejde. Efterfølgende valgte vi, at tænde op i en lille bål ved vores shelter. Et vennepar og deres ene datter kom forbi. De ville lige sige hej efter at have været på kør selv-ferie i USA i et par uger. De valgte at blive til aftensmad der stod på pølser og snobrød.
Snobrød er ikke nogen kulinarisk oplevelser, men det et sikkert hit blandt børn i alle aldre. Herudover er det hyggelig, nem og sjov aftensmad at bage snobrød over gløderne på et bål.
Snobrød
Ingredienser
- 3 dl vand kan erstattes med mælk
- 25 g gær
- 1 spsk olie
- 1 tsk salt
- 500 g hvedemel
Sådan gør du
- Rør en halv pakke smuldret gær, gerne økologisk, i lunkent vand. Tilsæt olie og salt. Herefter tilføjes melet gradvist. Sørg for at røre godt rundt, så dejen ikke klumper. Dejen skal ikke være hård. Den skal være smidig.
- Når dejen er æltet godt sammen skal den hæve. Dæk skålen til med en viskestykke. Lad den hæve i en halv til en hel time på køkkenbordet. Du kan også lade dejen koldhæve i 10-12 timer.
- Del dejen i 6 stykker og tril hvert stykke ud i 6 tynde pølser. Sno herefter pølsen dejen om hver sin pind. Form gerne dejen så den er fordelt ens rundt om pinden og i et tyndt lag.
- Bag snobrødene over bålets gløder i cirka 15 minutter eller til de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt.
Noter
5 tips til det bedste snobrød
- Tænd bålet i god tid inden du går i gang med snobrødsdejen - cirka en time før snobrødet skal bages, så det kan nå at brænde ned til gløder.
- Sørg for at snobrødspindene er tykke nok til at holde vægten fra snobrødet (cirka 1 cm tykkelse).
- Hold snobrødet over gløderne og ikke over flammerne. På den måde undgår du at snobrødene bliver brændte i overfladen inden de er bagt færdige.
- Undgå at rulle dejen på og sørg for at der bliver lukket i spidsen af pinden, så der kan komme fyld i brødet, når det er færdigt.
- Tjek om brødet er bagt færdig ved at banken på snobrødet - lyder det hult er det færdigt. En anden metode til at tjekke om brødet er færdigt er: snobrødet kan drejes rundt på pinden uden modstand.