I sommerperioden skifter vi gryderetter og simremad ud med friske salater for en stund. Da blåbær har sæson i august og september lavede jeg for et par dage siden en super nem og lækker salat med blåbær. En dejlig forfriskende salat med søde blåbær, cremet feta og knasende valnødder. En sommerfavorit som helt sikkert kommer på menuen igen i løbet af de kommende måneder. Jeg er meget begejstret for den – især fordi jeg er vild med kombinationen af søde bær og den lette salt smag i fetaen. Og den er stærk vanedannende.

Denne salat med blåbær er perfekt til kød, kylling og fiskeretter på en sommeraften – eller hvis du vil give en kedelig gråvejrsdag et twist af sommer.

Salat med blåbær, feta og valnødder

Salat med blåbær

Forb. tid 15 min
Samlet tid 15 min
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 hjertesalat kan erstattes med anden grøn salat
  • 125 g blåbær friske
  • 75 g feta
  • 50 g valnødder

Sådan gør du
 

  • Skyl blåbærene og salaten under koldt vand og afdryp efterfølgende - eller lad salaten tøre i en salatslynge.
  • Skær herefter salaten i strimler og anret i en skål eller på et fad.
  • Drys til sidst blåbær, valnødder og smuldret feta på - og server straks.