Varm kakaoen op - vi brugte Frellesen Chokodrik pulver blandet med kogt vand fra elkedelen. Du kan dog sagtens bruge Mathildes kakaomælk, Cocio eller anden kakao.
Tilsæt luftig og let pisket flødeskum deri - og drys med lidt kanel, vanilje eller chokoladespåner på toppen.
Kan du lide kold lumumba, så hæld blot rom i et glas med et par isterninger og fyld efter med kakaomælk.
Noter
Husk at lave rigeligt med flødeskum, så der er til refill :) Jeg har hørt, at man også kan toppe sin lumumba med vaniljeis eller softice. Sidstnævnte er dog ikke lige noget man typisk ligger inde med hjemme i privaten.