Jeg serverede i weekenden denne tunmousse. Det er min svigermors tunmousse opskrift, som typisk serveres, når vi er til komsammen med min mands familien. Den smager skønt! Og er super let at lave.

Tunmousse er ren nostalgi – en rigtig retroret fra 80´erne. Er du i tvivl om, hvad du skal servere som forret til næste familiekomsammen eller en af årets mange fester, så prøv denne tunmousse opskrift. Du går, efter min mening, aldrig galt i byen med tunmousse. Denne tunmousse opskrift holder altid! Den er hurtig og nem at røre sammen, og skal efterfølgende blot sættes i køleskabet – gerne natten over. En klar fordel, så man ikke skal stresse (mere end højst nødvendigt) inden gæsterne kommer.

Tunmoussen er perfekt som forret, til madpakken eller til en god søndagsfrokost. En klassisk som vi, i vores familie, aldrig bliver trætte af. Bemærk dog, at denne opskrift er på ingen måde en fedtfattig udgave. Ønsker du en mere fedtfattig tunmousse, kan du forsøge at finde alternativer og erstatte nogle af ingredienserne.

 

Print Recipe
Tunmousse - svigermors opskrift
Tunmousse med rød kaviar
Forberedelses tid 25 minutter
Ventetid 4 timer
Antal personer
6-8 personer
Ingredienser
Forberedelses tid 25 minutter
Ventetid 4 timer
Antal personer
6-8 personer
Ingredienser
Tunmousse med rød kaviar
Instruktioner
  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Hæld så meget olie som muligt fra tunen, kom kødet i en skål og mos det godt med en gaffel.
  3. Hak løget fint og bland det med tun, creme fraiche og citronsaft. Rør det godt sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  4. Tag husblas op og klem så meget vand af som muligt, læg den bløde husblas i en skål og hæld lidt kogende vand over. Rør rundt så det smelter. Hæld under omrøring den smeltede husblas i skålen med tun.
  5. Pisk fløden til flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummen i skålen med de øvrige ingredienserne. Gørdet sammen med kaviar.
  6. Hæld tunmoussen op i en serveringsskål eller form og sæt den på køl. Lad den stivne og samle sig i minimum 6 timer - eller lav den gerne dagen før den skal serveres. Anret herefter på en tallerken eller i et fad. Pynt med citron, dild og tomater. Og server med flutes.