Hjemmelavet pomfritter i ovn er et sundere alternativ til den friturestegte udgave – og de er langt mere smagfulde. Da jeg ikke ejer en fritøse, og heller ikke er særlig vild med friture, valgte jeg i går at eksperimentere lidt med hjemmelavet pommes frites – og forsøge mig med at lave sprøde pomfritter i ovnen. Resultatet finder du i opskriften herunder, fordi det blev nogle meget vellykkede, lækre og sprøde pommes frites.

Jeg valgte, at lave mine pomfritter tynde, men du kan også vælge at skære dem ud i større stykker og derved beholde mere af pomfrittens indhold. Vælger du en tykkere udgave skal de blot tilberedes lidt længere. Det kan under alle omstændigheder være en god ide, at skære kartoflerne i nogenlunde ensartede skiver for på den måde nemmere at kunne styre tilberedningstiden – også selvom denne er vejledende, da ovne aldrig opfører sig ens.

 

Print Recipe
Hjemmelavet pommes frites i ovn
Hjemmelavet pommes frites i ovn
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 35 minutter
Ventetid 10 minutter
Antal personer
2 personer
Ingredienser
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 35 minutter
Ventetid 10 minutter
Antal personer
2 personer
Ingredienser
Hjemmelavet pommes frites i ovn
Instruktioner
  1. Vask kartoflerne grundigt - du kan også lave en knap så grov version og skrælle dem.
  2. Halvér kartoflerne og skær dem i skiver á ½-1 cm tykkelse.
  3. Læg pomfritterne i en skål med koldt vand i 10 minutter for at trække noget af stivelsen ud af dem. Har du mere tid, kan du sagtens lade dem ligge længere. Imens tændes ovnen på 220 grader.
  4. Lad herefter pomfritterne dryppe af (evt. på et rent viskestykke) inden de kommes i en pose med olie og salt. Bland dem godt, så alle pomfritter får olie og salt på sig.
  5. Bred dine pommes frites ud på en rist med bagepapir, kom dem i ovnen og steg dem til de er gyldne. Sørg for at prikke i kartoflerne med en gaffel eller kødnål, så du kan mærke efter om de er møre inden i og sprøde uden på. Når der er ca. 10 minutter tilbage af tiden sættes ovnen på grill - men hold øje med dem, så du ikke kommer til at give dem for meget.
  6. Drys med lidt groft salt og server med en god dip eller dressing. Velbekomme!