Nogle gange kan det være svært at finde på nye former for tilbehør og måder at lave tilbehøret på. Disse kartofler er super nemme at lave, smager fantastisk og kan fungere som tilbehør til et væld af retter.

Jeg brugte mellemstore kartofler, men du kan også sagtens benytte bagekartofler, søde kartofler eller lignende. Tilberedningstiden vil dog være lidt længere. Krydderier kan også varieres efter smag og behag. Du kan for eksempel bruge allround krydderi, basilikum, hvidløg, oregano, paprika eller timian.

Halve kartofler i ovn

Halve kartofler i ovn

Forb. tid 10 min
Samlet tid 40 min
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 600-800 g kartofler mellemstørrelse
  • 1 spsk olie
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader. Vask kartoflerne og skrub dem rene.
  • Skær kartoflerne igennem på langs og læg dem i et ildfast fad med snitfladen opad.
  • Pensl dem med olie og krydr dem med salt og peber - eller andet krydderi.
  • Sæt fadet i ovnen og bag kartoflerne i 30 minutter, til de er møre. Mærk evt. efter med en gaffel eller kødnål.