Jeg kan nu kalde mig ejer af en ny cykel – Og endda en som stort set opfylder alle krav og ønsker 🙂 Valget faldt på en MBK damecykel ved navn Utah.

 

Beskrivelse af MBK Utah

Min nye MBK damecykel er super smart, hvis jeg selv skal sige det – på cykelhandlerens hjemmeside beskrives den som en “cykel med attitude – til den cool kvinde”. Og så må man jo sige, at den passer perfekt til mig 🙂

Den har en tilbagelænet kørestillingen, som minder en del om den der findes på den klassiske damecykel/bedstemorcyklen. Samtidig er dækkene brede – lidt ligesom på en mountainbike, og den kan derfor holde til at køre både i byen og på skovstier. MBK Utah er født med skærme, støttefod og 7 indvendige gear.

 

Hvilket cykeludstyr og -tilbehør har jeg så valgt at tilkøbe?

Jeg har valgt at tilkøbe bagagebærer, cykellygter og -lås. Jeg overvejede også, at købe en cykelkurv, men besluttede mig for at vente til behovet er der.