Jeg har talt om det i flere år. En tri, en halv eller hel maraton… En udfordring. Et mål. Desværre kom en diskusprolaps i vejen. Men nu skal der ske noget. Min diskusprolaps fylder snart to år så nu må det være på tide – eller nej, det gør den faktisk ikke, fordi måtte vente næsten halvanden år på en scanning og bekræftelse på hvad der var skyld i mine lænde smerter samt udstrålinger og kramper i mit ben. Men skidt pyt… tilbage på sporet. Nu skal der ske noget, så jeg har tilmeldt mig I FORM KvindeTRI 2017 som holdes den 28. maj i Gentofte.

Distancer i I FORM KvindeTRI virker overkommelige:

  • 300 meter svømning
  • 20 km cykling
  • 4 km løb

Og teksten på tilmeldingssiden siger: du behøver ikke være en “jernkvinde” – og det er super, for jernkvinde er jeg ikke… men satser stærkt på at kunne træne mig op til noget der tilnærmelsesvis minder om det!