Vupti, så blev det 1. december og her i december glæder jeg mig stort set til alt. Vi har med vilje forsøgt, at holde kalenderen fri for alverdens aftaler i denne måned, så der er plads til hygge, nærvær og traditioner.

Her er de 10 ting jeg glæder mig (allermest) til og håber at fylde min december måned med:

  • Tage revanche for nogle de ting jeg desværre gik glip af i november måned – det kan du læse mere om her.
  • Pynte op til jul – og hente en smuk adventskrans i min søsters butik. Det har vi nemlig ikke nået endnu.
  • I biografen på ‘Nordisk Films Store Biograf Dag‘, hvor man kan komme i biografen for kun 50 kroner. Er endnu ikke helt sikker på, hvad vi skal se… måske det bliver til mere end én film.
  • På konference i Jylland med spændende oplæg og dygtige foredragsholdere – og efterfølgende et glas vin, tapas og networking. Mmm, whats not to like!
  • Tage på kærestetur til det sydlige Spanien med manden min.
  • Jul i Tivoli, hvor jeg satser på for alvor at kickstarte julestemningen.
  • Se en masse julefilm på Netflix – vi er dog allerede tyvstartet og taget forskud på glæderne, mens vi lå syge i november måned og ikke have overskud til meget andet end sofahygge med dyner og film.
  • Lave hjemmelavet julegodter samt forsøge mig med flere dejlige juleopskrifter og julebag. Og spise endnu flere clementiner, pebernødder og æbleskiver.
  • At holde jul med min søster, svoger og mine tre niecer. Og besøge min mands familie til julekomsammen 2. juledag.
  • Skyde nytåret ind med familie og gode venner.

 

Jeg har meget at glæde mig til – hvilke planer har I for december måned? Jeg ser frem til at høre om jeres planer. Del dem gerne med mig i kommentarfeltet.