Englænderne har efter min mening altid været blandt de førende, når det kommer til at lave gode, medrivende og spændende krimiserier. Men når jeg tænker engelske krimiserier, så er det typiske serier som ‘Inspector Morse’, ‘Kriminalkommisær Barneby’, ‘En sag for Frost’ og ‘Miss Marple’ der er top of mind – for blot at nævne et par stykker. Altså engelske krimiserier af lidt “ældre dato”. Englænderne kan dog stadig finde ud af at skrue en ordentlig krimiserie sammen.

Her er et par af de nyere britiske krimiserier, som jeg er mest begejstret for – brug listen som inspiration og lad mig endelig høre, hvis der er gode britiske krimiserier på Netflix, du mener bør tilføjes til listen.

Serier ikke rangeret, men blot listet i alfabetisk rækkefølge.

 

Broadchurch

IMDb score: 8,4 – Genre: Crime, Drama, Mystery

Var den danske krimiserie ‘Forbrydelsen’ noget for dig? Så er der en god chance for, at du også kan lide ‘Broadchurch’.

 

Luther

IMDb score: 8,6 – Genre: Crime, Drama, Mystery

‘Luther’ er efter min mening en stærkt undervurderet serier. Den har virkelig fanget mig og jeg undres over hvorfor jeg dog ikke er begyndt på denne serie noget før… Se den! Om ikke andet på grund af Idris Elba, der spiller kriminalkommisær John Luther og Ruth Wilson (fra serien ‘The Affair’), der spiller psykopaten Alice.

 

The Fall

IMDb score: 8,2 – Genre: Crime, Drama, Triller

Gillian Anderson fra ‘X Files’ er tilbage… Denne gang som den følelseskolde og dygtige kriminalbetjent Stella Gibson, der forsøger at fange den yderst intelligente seriemorder Paul Spector – spillet af Jamie Dornan, som du måske kender fra ’50 Shades of Grey’.

 

Herudover kan ‘Happy Valley’, ‘Paranoid’ og ‘River’ nævnes samt ‘Peaky Blinders’ og ‘Sherlock’. Alle serier som jeg ikke selv rigtig er kommet i gang med at se endnu. De står dog på listen over serier til efteråret og vinterens kolde og mørke aftener. Har du set dem? Lad mig endelig høre hvad du synes… Skriv gerne en kommentar nedenfor.

Billede af: Jens Kreuter – Unsplash