Måske jeg er mere naiv end flertallet? Jeg er i hvert tilfælde ikke særlig svær at få til at hoppe på en aprilsnar.

Drillenisserne har for alvor været fremme (igen) i år. Og jeg har flere gange i løbet af dagen hoppet i med begge ben. Jeg falder for selv de dårligste aprilsnarre. Ikke kun i år, men hvert år. Den er sikker (næsten) hver gang.

Jeg har (oprigtigt!) glædet mig og jublet på andres vegne. Op til flere gange i dag.

Og der har i flere tilfælde været dobbelt op på grin, når jeg opdager, at det er en aprilsnar. Først over aprilsnaren og efterfølgende over mig selv.

Men i enkelte tilfælde er jeg faktisk blevet ærgerlig. Ærgerlig over at det har været en aprilsnar. Fordi det kunne sagtens have været sandt. At ønsket eller drømmen gik i opfyldelse. Og eventyret blev til virkelighed. Så håber da at det en dag er sandt! Og ikke blot en aprilsnar.

Selv har jeg ikke en eneste aprilsnar oppe i ærmet. Jeg er vist bare indbegrebet af en aprilsnar. Ikke kun 1. april. Nej, hele året rundt. Men jeg ser det ikke som en dårlig egenskab. Jeg er derimod stolt af det.

Fordi…

Jeg tror på dig. Jeg stoler på dig. Og at det du fortæller mig er rigtigt. Jeg glæder mig på dine vegne. Og hopper med glæde i med begge ben igen.

Glædelig 1. april til jer alle – håber at i har dejlig dag!